Antibiotika til øjenbetændelse hos små børn

Små børn får ofte antibiotisk behandling mod øjenbetændelse, selvom de fleste tilfælde går over af sig selv. Vi har undersøgt, hvor mange danske børn i alderen 0–5 år, der har fået antibiotika til øjnene fra 2016 til 2023. I alt blev der udskrevet næsten 570.000 recepter til over 300.000 børn. Forbruget faldt før COVID-19, men er nu steget igen – især blandt 1- og 2-årige. I 2023 fik næsten hvert tredje barn i denne aldersgruppe mindst én behandling. Samtidig fandt vi store forskelle mellem regionerne. Resultaterne peger på, at antibiotika til øjenbetændelse bliver brugt oftere, end det bliver anbefalet. Måske er flere af disse behandlinger unødvendige. Projektet bidrager med vigtig viden til en kommende dansk Vælg Klogt-anbefaling om at bruge øjenantibiotika med omtanke.

☍ Link til publikation

Karakteristika og forløb for borgere på midlertidige døgnophold

De kommunale midlertidige døgnophold spiller en stadig større rolle i det danske sundhedsvæsen, men der mangler viden om, hvem der bruger dem, og hvordan forløbene ser ud. På baggrund af registerdata fra 11.424 borgere på midlertidige døgnophold i 14 danske kommuner i perioden 2016-2023 har vi undersøgt deres karakteristika og forløb. Der er typisk tale om ældre borgere over 80 år med flere kroniske sygdomme og kort restlevetid – halvdelen dør inden for 2 år. De fleste kommer direkte fra hospitalet (70 %), mens resten kommer fra eget hjem. Halvdelen er der i mindst 24 dage, og næsten en tiendedel i mindst 3 måneder. Desuden bliver 7 % indlagt på hospitalet direkte fra det midlertidige døgnophold, og en femtedel inden for 30 dage efter opholdet.

☍ Link til publikation

Medicinforbrug blandt borgere på midlertidige døgnophold

Medicinhåndtering fylder meget i plejen på de kommunale midlertidige døgnophold. Vi har undersøgt medicinforbruget blandt 11.424 borgere på midlertidige døgnophold i 14 danske kommuner i perioden 2016-2023 ved hjælp af registerdata. Over to tredjedele af borgerne bruger mindst fem forskellige typer medicin ved indflytning på det midlertidige døgnophold, og mere end en fjerdedel bruger ti eller flere. De fleste bruger mindst ét risikosituationslægemiddel (70%), herunder stærkt smertestillende eller blodfortyndende medicin, hvor medicinfejl kan have alvorlige konsekvenser på borgeren. Der sker markante ændringer i medicineringen omkring indflytning, særligt i den første måned, hvor der opstartes langt mere ny medicin end normalt – for eksempel starter næsten halvdelen mindst ét nyt risikosituationslægemiddel.

☍ Link til publikation

Klip af stramt tungebånd blandt spædbørn

Klip af stramt tungebånd (frenotomi) er blevet et hyppigt indgreb blandt spædbørn i Danmark, men der mangler viden om effekten og omfanget. I dette projekt undersøger vi alle børn født i Danmark fra 2014 til 2024 og følger dem det første leveår ved hjælp af de danske sundhedsregistre. Vi belyser udviklingen over tid, hvor i landet procedurerne udføres, hvem der udfører det, og hvilke faktorer som køn og søskenderækkefølge der har betydning. Vi analyserer også, om der opstår komplikationer i form af hospitalskontakter for spisevanskeligheder eller manglende trivsel. Projektet giver ny viden til sundhedsvæsenet og kan bidrage til en mere evidensbaseret og ensartet anvendelse af frenotomi hos spædbørn.

Geografisk variation i ADHD-diagnoser blandt børn i Danmark

ADHD er en af de hyppigste psykiatriske diagnoser hos børn og unge, og omkring en tiendedel af danske børn modtager diagnosen inden de fylder 18 år. Tidligere studier har vist betydelige geografiske forskelle, men det er uklart, om disse skyldes forskelle i børns behov, forskelle i adgang til behandling, eller lokale kliniske traditioner. I dette projekt kortlægger vi den præcise forekomst af ADHD-diagnoser og medicinbrug blandt alle børn i Danmark i 2024 ved hjælp af landsdækkende sundhedsregistre. Vi analyserer variationen på tværs af regioner og kommuner og undersøger, hvordan faktorer som socioøkonomiske forhold, ventetider i psykiatrien og antallet af børne- og ungdomspsykiatere spiller ind. Projektet skal give ny viden om ulighed i adgang til ADHD-udredning og behandling og kan dermed bidrage til en mere ensartet praksis i Danmark.

Dataværktøj: Interaktivt overblik og brug af lægemidler på Rigshospitalet

Et centralt element i arbejdet med at fremme rationel anvendelse af lægemidler er muligheden for løbende at følge og forstå forbrugsmønstre på tværs af hospitalets afdelinger. Som led i dette arbejde udvikles et interaktivt værktøj i samarbejde mellem Rigshospitalet og FREMSUND, der giver et detaljeret indblik i lægemiddelforbruget på afdelingsniveau. Værktøjet skal ikke kun anvendes til forskningsformål, men vil også stilles til rådighed for klinikere og afdelingsledelser, så de får et konkret redskab til at understøtte lokal kvalitetsudvikling og sikre mere målrettet brug af lægemidler i klinisk praksis.

Brug af antipsykotika blandt ældre

Brug af antipsykotika blandt ældre er bekymrende, især hos personer med demens, hvor behandlingen kan have alvorlige bivirkninger. I dette projekt undersøger vi forbruget blandt alle danskere over 65 år i perioden 2014 til 2024. Vi ser blandt andet på, hvor mange der bruger antipsykotika, hvor mange der starter ny behandling, og hvilke typer medicin der anvendes. Resultaterne bliver opdelt efter alder, om man bor på plejehjem eller i eget hjem, og om man har en registreret demensdiagnose.

Vi analyserer også geografiske forskelle og udviklingen over tid. Alt præsenteres i en interaktiv platform, hvor man kan udforske mønstre på tværs af regioner, kommuner og sundhedsklynger. Projektet udføres i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen som led i den nationale demenshandlingsplan og skal give et solidt grundlag for at overvåge og nedbringe forbruget af antipsykotika hos ældre med demens.

Variation i psykiatriske diagnoser og medicinforbrug blandt børn og unge

Der er sket en markant stigning i antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose og behandling med psykofarmaka. Nogle af stigningerne skyldes muligvis bedre opsporing og behandling, men der er også tegn på overdiagnostik og overbehandling. I dette projekt undersøger vi, hvor mange børn og unge i Danmark der har fået en psykiatrisk diagnose eller fået udskrevet psykofarmaka fra 2010 og frem. Vi bruger landsdækkende registerdata og ser på forskelle mellem regioner og kommuner, samt på udviklingen over tid. Resultaterne vises i et interaktivt værktøj, der er tilgængeligt online. Her kan man udforske tendenser i diagnoser og medicinforbrug fordelt på alder, køn og geografi.

Dataunderstøttet ledelse på sundheds- og ældreområdet: Anvendelse og behov

Dette kvalitative studie belyser kommunale lederes og chefers erfaringer med anvendelse af dataunderstøttelse i ledelsen af sundheds- og ældreområdet. Formålet er at opnå en dybere forståelse af, hvordan data indgår i kommunal ledelsespraksis, hvilke vilkår der påvirker anvendelsen, og hvilke behov der eksisterer for kompetenceudvikling og systematisk understøttelse. Gennem semistrukturerede interviews med ledere og chefer fra forskellige kommuner undersøges, hvordan data anvendes i forbindelse med beslutningstagning, planlægning og kvalitetsudvikling, samt hvilke barrierer og strukturelle udfordringer der opleves i arbejdet med at integrere data i hverdagspraksis. Analysen bygger på systematisk tekstkondensering, med fokus på at identificere mønstre, variationer og fællesnævnere i deltagernes udsagn. Studiet vil bidrage med praksisnær viden om kommunernes behov for organisatorisk og kompetencemæssig kapacitet i relation til datainformeret ledelse.

Karakteristika ved borgere der modtager hjemmesygepleje

I Danmark ses en stigende forekomst af kroniske sygdomme og et stort forbrug af medicin, hvilket medfører at behandlingsopgaverne i hjemmesygeplejen bliver flere og mere komplekse. Udviklingen i opgavemængde og karakter kan delvist også tilskrives flere behandlingsmuligheder i hjemmet og en øget opgaveglidning, hvor borgerne udskrives tidligere fra hospitalet med komplekse behov. Samtidig ser vi ind i rekrutteringsudfordringer, og en mangel på sundhedsprofessionelle der varetager opgaver i denne del af sundhedsvæsenet. På nuværende tidspunkt har vi meget begrænset viden og data om de borgere der modtager hjemmesygepleje. Denne indsigt er afgørende for at kunne allokere de begrænsede ressourcer hensigtsmæssigt og styrke indsats og behandlingskvalitet.